Hej!

Jeg hedder Amalie Elizabeth Schmidt, jeg er 23 år gammel og bor i Aalborg. Jeg er født og opvokset i Randers. Jeg er uddannet multimediedesigner og bacherlor i digital konceptudvikling.

Jeg er helt vildt vild med sociale medier, design og markedsføring og det viser sig især ved, at jeg nyder at finde og fortælle den gode historie.

Jeg synes den digitale verden er spændende og underholdende at følge, skabe og være en del af.

Når jeg ikke har hænderne i digitale projekter elsker jeg at synge, bage lækre kager og lave skøn mad.

Nysgerrig? Læs videre >

Amalie var fra første besøg en YES-person med lyst til at prøve kræfter med hvad der nu måtte komme. Var ikke bange for udfordringer eller mange mennesker. Hun er en menneskemagnet og kender. Hun falder lynhurtigt i hak med vores elever og fanger hurtigt alle relevante detaljer.

Hun sætter en god stemning fra start til slut. Ingen sure træk men kan stadig være ærlig. Meget åben og arbejdsom. Vil gerne have og skabe opgaver samt lære nyt. Hun har en god energi. Amalie er vellidt af samtlige elever og ansatte.

Arbejdsmæssigt har hun været fantastisk til at tage fotos af vores elever ud fra de foruddefinerede regler. ”Fang elever med smil, fællesskab og god energi”. Hun er skarp i Photoshop, illustrator & InDesign og har flair for stort set hele Adobes Creative Suite. Hun sidder ikke fast, men finder nye opgaver, når hun er færdig. Hun har stort kendskab til WordPress og hvordan hjemmesider fungerer og har nemt ved at sætte sider op og lave grafik hertil, som svarer overens vores designmanual.

Amalie er en sand Jedi på alle de største og vigtigste sociale medier. Her har vi haft stor nytte af, at have hende til at administrere vores Facebook og Instagram profil. Hun har også været med til at samle et social media hold blandt eleverne til, at lave kontinuerligt content. Hun har også været undervisningsaktiv med eget hold i Medie. Hvor hun skulle lære elever op i kompositionsteknikker og kameraføring.

Amalie kan dog ved første øjekast, med sin store arbejds- og menneskeiver opfattes lidt overglad. Men det skal og bør man ikke tage fejl af. For på kort sigt vil det vise sig, at hun oprigtigt er glad og klar til at arbejde. Hvis man behandler Amalie ordentligt får man en fantastisk medarbejder som vil kunne tilføre god stemning til kontoret, stor arbejdsressource og mening i mange år frem.

Rasmus Badstue Lund-Petersen

Sociale medier, markedsføring og IT, Ranum Efterskole

Jeg bor lige her!

Ska' vi snakkes ved?

15 + 15 =